Flokken er enheden for børn der går i 2. og 3. klasse. Børnene er inddelt i små hold, kaldet bander, på ca. 8 spejdere. Hver bande har en bandeleder og en bandeassistent og sammen skal spejderne samarbejde, hjælpe hinanden, være gode kammerater, løse udfordringer og lære nye spejderfærdigheder.
Temarammen for ulveflokken er Rudyard Kiplings Junglebogen. Spejderne er ulveunger, der 1-2 gange om året mødes til fuldmånemøde ved rådsklippen, hvor nye medlemmer optages og får deres ulvenavn.
Som spejdere er vi som regel altid udenfor – uanset vejret. Medbring derfor altid tøj efter vejret og regn ikke med at vi skal være indendøre, bare fordi det regner, sner eller tordner. Desuden kan det være en god ide at medbringe en pandelampe i de måneder hvor det er mørkt. Har man taget knivbevis må man medbringe en spejderkniv til møderne.
Det aktuelle halvårsprogram findes nedenfor: